Koncert med Malthe

Lørdag den 31. august kl. 14.00 afholder vi gårdkoncert ved RAMhuset.

Denne gang er det singer-songwriter Malthe Alexander Nielsen, som vil underholde med sang og guitar. Malthe er 28 år og bor i Hillerød. Han har spillet musik i 15 år, alene og sammen med andre musikere, og har flere livekoncerter bag sig. Han skriver selv sine tekster, som handler om livet og verden.

Der er gratis adgang til koncerten, drikkevarer og snacks kan købes. I tilfælde af massiv regn rykker vi koncerten indendørs.