På forkant med fremtiden

Netværk for Liberalt Erhverv inviterer til arrangement for alle branchenetværk under Erhverv Gribskov.

I dette årets første arrangement skal vi en tur op i helikopteren med forskningschef Carsten Beck, Instituttet for Fremtidsforskning, som vil fortælle om trends og MEGA-trends.

Det har aldrig været vanskeligere at se bare få år ud i fremtiden! Verden er i hastig udvikling, tidsånden skifter hurtigere end nogensinde - og netop her kommer fremtidsforskeren ind i billedet med værktøjer som f.eks. SCENARIEPLANLÆGNING, der både kan inspirere og klæde os på til at agere på kommende muligheder og udfordringer. Der vil blive mulighed for selv at arbejde med fremtidsforskernes spændende værktøjer.

Efter foredraget vil der blive budt på en bid mad og et glas. Arrangementet foregår i samarbejde med Erhverv Gribskov, som også står for tilmeldingen.