Drengen fra Godhavn

Tirsdag den 24. oktober fortæller forfatteren Ole Tornbjerg om sin roman ”Drengen fra Godhavn”.

I maj måned annoncerede vi et foredrag om romanen. Det måtte vi desværre aflyse på grund af for få tilmeldinger. Nu giver vi det en chance mere. Denne gang bliver det tirsdag den 24. oktober kl. 19.00-21.00.

Der var i foråret fokus på drengehjemmet Godhavn. Dels i forbindelse med TV2’s miniserie ”Der kommer en dag”, dels på grund af ankesagen i Landsretten. Hillerødforfatteren Ole Tornbjerg har skrevet en roman, der ligesom filmen er baseret på virkelige begivenheder i 1960’erne på Godhavn ved Tisvildeleje. Det er en barsk og gribende fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt.

Foredraget sker i samarbejde med LOF Gribskov, og entréen er 80 kr. Tilmelding sker gennem LOF via gribskov.lof.dk/foredrag eller på telefon 48 36 16 21, alternativt 29 90 49 43.