
Rundt om Arresø
Den 4. oktober er der foredrag om Danmarks største sø, Arresø.
Alle i Ramløse har et forhold til Arresø. Cand Scient. Gudmund Nielsen har et særligt forhold, idet han for år tilbage var ansat som biolog i daværende Frederiksværk Kommune, hvor han deltog i undersøgelser af søens tilstand. Siden da har han holdt sig ajour om Arresø.
På den baggrund holder han et foredrag onsdag den 4. oktober kl. 19.00-21.00. Vi vil komme til at høre om søens dannelse og udvikling, om dens anvendelse, biologiske tilstand, dyre- og planteliv, beskyttelse og fremtidsmuligheder. Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding.
Foto: Fleming Colstrup