
Mønsterstrikkedag
Ramløse Husflid holder mønsterstrikkedag lørdag den 21. januar 2017 kl. 10.00 - 16.30.
Det er Ruth Sørensen, som er designer og en af strikkeguruerne indenfor mønsterstrik, der underviser. Hun er inspireret af teknikker og mønstre fra Shetlandsøerne.
Der er lagt op til en spændende dag, hvor Ruth vil fortælle om arbejdet med farver, teknikker og mønsterstrik. Der er i programmet indlagt små workshops, hvor deltagerne selv får lov til at prøve kræfter med mønsterstrik. Vi skal blandt andet lære at strikke mønster på vrangpinden, klippe op og strikke kanter på arbejdet.
Der bliver serveret kaffe og the på dagen, men du skal selv medbringe frokost. Alternativt kan du ved tilmelding skrive at du ønsker sandwich som husfliden bestiller. Pris på sandwich sender vi ud til de tilmeldte.
Det koster 100 kr. for medlemmer at deltage og 300 kr. for dem som IKKE er medlem af Husfliden.
Tilmelding skal ske senest den 6.1.2017 til mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Indbetaling af deltagergebyr sker til kontonr.: 2418 0715670119.