
Stenene fortæller 4
Onsdag den 9. april kl. 19.00 slutter vi "Historien fortalt gennem sten."
Fossilerne giver os indsigt i en uendelig række af levende organismer, som gennem millioner af år har levet på Jorden.
Jordens historie, og dermed også livets, er en uendelig tidsrejse, hvor et menneske kun ser en lille bitte flig i løbet af sit liv. Millioner af år er for os alle et begreb, som i sig selv synes uden mening. Et menneskes liv er jo ganske kort i forhold til blot en million år. Men når vi ’bladrer i geologiens store bog’, kan vi alligevel finde en form for afgrænsning og forståelse af nogle af de begivenheder, livet før os har gennemløbet.
I dette sidste foredrag i rækken tager Niels Henriksen fra Nordsjællands Naturskole os med tilbage til omkring 60 millioner år siden, dengang da naturen så småt begyndte ’at tænke på os’.
Hvem er vores nærmeste familie i tiden op mod nutidens mennesker? – Og hvad kan vi egentlig forvente af fremtiden? – Vi ved det ikke, men livets uendelige rejse vil fortsætte.
Tilmelding til dette tredje foredrag kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”stenene4 + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.