
AFLYST: Smokey Eyes
Tirsdag den 4. marts kl. 19.00 har vi desværre måttet aflyse koncerten i RAMhuset med Smokey Eyes.
Det skyldtes sygdom. Vi prøver at lægge koncerten på et senere tidspunkt.
Smokey Eyes består af venneparret Cecilie Wøldike Nielsen og Morten Bomholdt Skovlund Hansen. En musikalsk duo, som blev dannet på en musikskole i Hillerød og siden har fulgt hinanden på en fælles rejse.
Nogen husker dem måske fra X Factor i 2020, hvor de tryllebandt publikum med deres harmoniske samspil og følelsesfulde fortolkninger.
Glæd jer til en musikalsk aften i selskab med Cecilie og Morten.
Koncerten er gratis og alle er velkomne.