
Stenene fortæller
Onsdag den 22. januar kl. 19.00 er emnet jordens historie, fortalt gennem sten.
Stenene fortæller historien om Jordens historie. Alle vegne, hvor vi kommer frem, støder vi på sten. De er der bare... Gennem 4 foredrag vil Niels Henriksen fra Nordsjællands Naturskole fortælle, hvad stenene rummer af historie.
Sten er ofte sammensat af mange forskellige mineraler. Det er alt sammen materiale, som blev samlet engang for længe, længe siden, da Solsystemet blev til. Vores historie begynder på det tidspunkt, for omkring 4,6 milliarder år siden.
Hvad var det egentlig som skete? - Hvorfor har livet fået fodfæste på denne klode, som vi kalder for Jorden? Det kan synes uforståeligt, og selv om videnskabens mange grene søger svar på, hvad livet egentlig er, så ved vi det ikke. Vi ved blot, at det er der, og vi er selv en del af det.
I dette foredrag ser vi på begyndelsen til det hele gennem de fragmenter, som ligger for vores fødder, og den viden som vi har uddraget af dem. Foredragsrækken består af yderligere tre foredrag, der alle ligger på onsdage. Næste foredrag er den 12. februar.
Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”stenene + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.