
Parasitter og mikrober
Den 20. februar kl. 18.45 er det igen tid til naturvidenskabeligt foredrag fra Aarhus Universitet.
Når de fleste af os tænker på mikrober, tænker vi ofte på deres fjendske sider og den rolle, de spiller i at give os madforgiftning, virussygdomme og infektioner. I de seneste årtier er vores opfattelse af mikrober dog blevet mere positiv, i takt med at forskning har afsløret, hvor vigtig en rolle de spiller i f.eks. vores tarme.
Hør evolutionsbiolog Tom Gilbert fortælle om hvorfor vores mikrober kan opfattes som små ’medicin-fabrikker’, der kan påvirke udviklingen af sygdomme som f.eks. gigt, og hvordan vores diæt og miljø kan ændre den sammensætning af mikrober, der lever på og i os.
Det har vist sig, at en stor del af vores immunforsvar er udviklet til at håndtere og bekæmpe parasitiske orme. Udviklingen i de sidste 100 år har dog gjort, at parasitterne er forsvundet fra Danmark.
Vi må derfor spørge os selv: når parasitterne ikke er her længere, begynder vores immunforsvar så at ”kede sig” – og måske bekæmpe kroppen i stedet? Få svar på disse spørgsmål og meget mere når parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fortæller om parasitiske orme og deres potentielle gavnlige virkninger.
Der er fri entré til dette livestreamede foredreag fra Aarhus Universitet. Drikkevarer og snacks kan købes, og tilmelding sker via NemTilmeld, https://ramhuset.nemtilmeld.dk/.