Rytterskoler
Den 7. februar kl. 19.00 er emnet Rytterskoler, forløberen for den danske folkeskole.
Ramløse Skole var oprindelig en af Danmarks 240 såkaldte rytterskoler. De kom alle til at ligge i landets 12 store rytterdistrikter. Landsbyen Ramløse var en del af datidens Kronborg Rytterdistrikt. Historiker Peter Hansen vil fortælle om, hvordan skolerne startede i 1721 og hvordan Rytterskolen i Ramløse senere blev udvidet.
Der skete store forandringer af den stående danske hær – særlig rytteriet – i slutningen af 1600-tallet. Efter Store nordiske Krig i 1700-tallets start blev rytteriet samlet i 12 distrikter. Men krigene havde afsløret, at kun de færreste soldater kunne læse. Den gik ikke. En soldat skal kunne læse en skriftlig ordre. De militære ledere pressede på for at skabe skoler. Samtidig kom der et pres fra landets biskopper; de ønskede, at alle selv skulle kunne læse bibelen. Kong Frederik den 4. forstod begge synspunkter, men han havde også sin egen dagsorden.
Hvis nogle af tilhørerne selv har gået på Ramløse Skole, så må I meget gerne tage billeder med.
Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”rytterskole + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.