
Tisvilde Hegn
Den 11. oktober kommer Ditte Christina Olrik og fortæller om forvaltningsplaner i Nordsjælland.
Med udmøntningen af regeringens aftale om udlæg af urørt skov bliver alle de gamle skove i Nordsjælland urørte. I oplægget vil Ditte Christina Olrik fortælle om den fremtidige forvaltning af de urørte skove.
Tisvilde Hegn, Asserbo Plantage og Liseleje Plantage adskiller sig på flere områder fra de gamle løvskove. Det afspejler sig i forvaltningsplanen, som har fokus på biodiversitet og på at gøre skovene mere ’vilde’. Ditte er biolog ved Naturstyrelsen Nordsjælland og har været pennefører ved udarbejdelsen af forvaltningsplanerne.
Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”olrik + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.
Foto: Thiim Olsson