
Nordsjællands geologi
Den 4. oktober kl. 19.00 er emnet den Nordsjællandske geologi og landskabets dannelse.
Geologen Walter Brüsch vil bl.a. fortælle om den seneste istid, der sluttede for ca. 10.000 år siden, og om vandet og livets oprindelse for milliarder af år siden. Vandet og vandets kredsløb skaber både livet og landskaberne, mens is og smeltevandsfloder skabte landskaberne i Nordsjælland: randmoræner, Arresø bækkenet, smeltevandsdale, -kløfter og -sletter.
Nordsjællands geologiske aflejringer er meget forskellige, og derfor vil drikkevand der stammer fra grundvandsmagasinerne have forskellig kemi og smage forskelligt. Vores drikkevand er ofte 30-100 år gammelt. Desværre er især den yngste og øverste del af grundvandet ofte forurenet af både PFOS/PFAS og pesticidrester.
Walter Brüsch har de seneste 7 år arbejdet for rent drikkevand hos Danmarks Naturfredningsforening, og har i mere end 35 år arbejdet med geologi, grundvand og forurening hos GEUS. Han er også formand for Arresøgruppen og har været på Sandet i 50 år.
Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”brüsch + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.