
Fortidens DNA
Den 26. september kl. 18.45 fortsætter vi foredragsserien fra Aarhus Universitet.
Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente, at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.
I dette foredrag vil professor i DNA-forskning Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os, hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.
Foredraget er nummer 2 i rækken af livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet. Tilmelding sker via NemTilmeld på hjemmesiden: ramhuset.nemtilmeld.dk og er gratis.