Vandring i Valby Hegn

Søndag den 14. maj kl. 12.00-15.00 besøger vi stendysserne i Valby Hegn.

Tag med på en guidet vandring i Valby Hegn når Niels Henriksen fra Nordsjællands Naturskole viser vej og fortæller om landskabet.

Omkring 13.000 år f.Kr. begyndte de første jægere og samlere at indfinde sig i Danmark. Det skete i forbindelse med at rensdyrflokke trak længere mod nord ved slutningen af den seneste istid. I årtusinder nød jægere og samlere godt af den stigende mængde af dyr og fugle, som bredte sig nordpå med et varmere klima.

Imens var en helt anden kultur under udvikling i Mellemøsten. Det var bondekulturen, som havde sit udspring i Den Gyldne Halvmåne, hvor den europæiske landbrugskultur begyndte at udvikle sig for mere end 10.000 år siden. Med tiden spredte landbruget sig nordpå til Danmark. Med Bondestenalderens mennesker fulgte også nye begravelsesformer. Det er klart illustreret i form af de markante stendysser og jættestuer, som stadig kan ses rundt om i landet.

Valby Hegn har nogle af de flotte. Tag med tilbage til den tid, hvor ny levevis og nye skikke kom til Danmark. Vi mødes ved P-pladsen i skoven ved Bukkarvej 5 klokken 11.45.