Kulsvierne i Nordsjælland

Tirsdag den 17. maj kl. 19 kommer Peter Fabricius og fortæller om kulsvierne i Nordsjælland.

“Ded er ded jeg siger, Ands, at en gal kælling og en mile, de ulmer altid og luer op, hvis man inte klapper dem med skovlen!”

Der går rigtigt mange historier om kulsvierne, som fremstillede trækul i de nordsjællandske skove tilbage i 1800-tallet. De var fattige bønder og husmænd, for hvem loven om dit og mit kunne gradbøjes. De var drikfældige, havde let til en fest og gik ikke af vejen for et godt slagsmål.

Denne aften vil Peter Fabricius fra Maarum Kulsvierlaug prøve at adskille, hvad der er historisk belæg for, og hvad der nok mere er skrøner og fantasi.

- Er det rigtigt, at de første kulsviere i Nordsjælland var landsknægte fra Ardennerne?
- Har kulsvierne været leverandører til kongehuset?
- Hvad er historien bag Maarum Kulsvierlaug?
- Trækul, klima og kuglegrill?

Peter Fabricius er nu pensionist, men har gennem sit professionelle liv været formidler af natur og kultur via ansættelser i Frederiksborg Amt og forskellige statslige styrelser under Miljøministeriet.

Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”kulsvier + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.

Foredraget blev optaget og kan ses her:https://www.youtube.com/live/6oXa4AWDOu8