Kogebog for fattigrøve

Den 27. oktober kl. 19 kommer Rolf Lund og fortæller om sin bog ”Kogebog for fattigrøve”.

Rolf er Cand. Brom. (levnedsmiddelingeniør) og har 30 års undervisningserfaring på Laborantskolen og Suhrs Seminarium.

Kogebog for fattigrøve udkom første gang i august 1992. Bogen blev præsenteret på bagsiden af Politiken og derefter henvendte mange medier sig.

Ugen efter var Rolf Lund i TV-avisen hos DR en søndag aften i et ret langt indslag og så eksploderede salget - og første oplag blev revet væk. I løbet af de næste tre år blev der langet over 100.000 bøger over skranken, og der gik stort set ikke en uge, uden der var en opringning fra medier, foreninger eller enkeltpersoner.

Til foredraget vil Rolf Lund komme ind på beregningsgrundlaget for opskrifterne, og hvordan man kan bruge den viden til at sammensætte en billig og sund kost.

Rolf Lund både løber og spiser kage og vil fortælle, hvordan han tolker den viden, der er om sund kost og sund levevis. Ingen løftede pegefingre.

Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”rolf + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.