Esrum Å - en naturperle

Den 6. oktober kl. 19 kommer Søren Lænkholm, formand for Esrum Ålaug, og fortæller om Esrum Å.

Fra den geologiske oprindelse og den videre historiske sammenhæng med munkeklosteret og op til i dag, hvor åen med frivillige kræfters hjælp udgør en enestående naturperle.

Esrum Å er et eldorado for lystfiskere, især på grund af havørreder, som kommer op fra Kattegat for at formere sig og bevirker, at fiskeriet efter disse eftertragtede laksefisk er nærmest eksploderet langs den Nordsjællandske kyst.

Esrum Å med omgivelserne ved Esrum Kloster og den nærmest uberørte omgivende natur er et enestående eksempel på sammenhængen mellem kulturelle tidsepoker og nutidens ønske om oprindelig natur.

Men Esrum Ålaug vil ikke stoppe hermed. Lauget planlægger yderligere indsatser for de mange øvrige vandløb, store som små, i den øvrige del af Nordsjælland. Måske kan Esrum Ålaugs erfaringer også medvirke til at bringe vandkvaliteten i Arresø tilbage til et rimeligt niveau?

Kom og hør om Esrum Ålaugs prisværdige natur- og kulturprojekt til gavn og glæde for alle og om laugets planer i det videre perspektiv.

Tilmelding til foredraget kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”lænkholm + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen, men for at vi kan vide, hvor mange vi bliver, skal du i så fald sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Tilmelding senest mandag den 4. oktober.