Vinterens stjernehimmel

Tirsdag den 19. november kl. 19-21 skal vi kigge på stjerner.

Vinteren er på mange måder den bedste årstid for at se på stjernehimlen. Mange af de smukkeste og mest iøjnefaldende stjernebilleder står flot på vinterhimlen. F.eks. Tyren med Aldebaran, den røde kæmpestjerne, der kaldes "Tyrens røde øje". Og Cassiopeias velkendte W-formede figur, som står højt på himlen. Ligeledes er mange af himlens spændende, lyssvage objekter fremme om vinteren.

Det er Michael Quaade, som kommer og indvier os i himmelhvælvets spændende verden. Michael er 66 år og uddannet astrofysiker ved Københavns Universitet. Han passer Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvilde og er ansat på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, hvor han laver de astronomiske beregninger til Universitetets Almanak.

Tilmelding kan ske ved at indbetale 30 kr. (50 kr. for ikke-medlemmer) via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”stjernehimmel + dit navn”. Der kan også betales kontant ved indgangen.