Øl- og pølsesmagning

Den 23. november kl. 19-21 inviterer RAMhuset til øl- og pølsesmagning.

Vi har inviteret den lokale håndbrygger Bjarne Klarskov fra Annisse til at komme og fortælle om sin interesse for ølbrygning. Bjarne har siden 2000 interesseret sig for øl og deltaget i en række ølfestivaler – i Danmark såvel som i udlandet. 1. januar i år, startede han Annisse Bryghus, hvor han producerer øl til konfirmationer, fødselsdage, bryllupper m.m. Desuden afholder han håndbryggerkurser for private. Der vil blive mulighed for at smage 6-8 øltyper.

Jørn Strøyberg er Ramløseborger og laver tapas spegepølser baseret på økologisk frilandskød. Jørn vil fortælle om fremstillingsprocessen herunder fermentering og rygning. Og om baggrunden for sin interesse. Der vil blive mulighed for at smage forskellige varianter, ligesom der vil være mulighed for at købe et stykke af sin smagsfavorit.

Tilmelding kan ske ved at indbetale 160 kr. via MobilePay 38006 eller overføre pengene til reg. 9570 kontonr. 11900151. Indbetalingen mærkes ”øl-pølse + dit navn”.