Nu er vi igang igen

Efter at der blev givet grønt lys for indendørs foreningsaktivitet, er RAMhuset nu igen åbent.

Hver forening har lavet retningslinjer omkring hygiejne, ligesom der er lavet alternative lokaleindretninger, så vores medlemmer trygt kan færdes i huset. Der er håndsprit tilgængelig i hele huset, og vi har sat holdere til éngangshåndklæder op i køkkenerne.

I caféen er der ligeledes lavet en møblering, som tager hensyn til afstandskravene. Det betyder, at vi ikke kan være så mange i lokalet som normalt. Derfor booker vi skolens kantine som backup, så vi har mulighed for at flytte arrangementerne, i tilfælde af mange tilmeldinger.